SEO er en forkortelse for Search Engine Optimation, eller søgemaskineoptimering. Det handler om at få søgemaskinerne til at finde din side, når der er nogen der søger på det du gerne vil sælge. Det er en teknik hvor ordene på din hjemmeside bliver tilrettet så de rummer de ord som der søges på, når nogen vil finde det du har på din side. Det handler ikke kun om at få ordene til at stå der, men i dag handler det i høj grad også om at have det hele sat i en forståelig og brugbar sammenhæng.

Ofte kan det være svært at få ord nok på en webshop, fordi der simpelthen ikke ER så mange ord på de enkelte produkter. Derfor kan det være en god ide  at have en blog hvor man med små historier kan fortælle om de produkter der sælges, og i hvilke sammenhænge de kan være praktiske. Selvom du fra starten har valgt et specifikt søgeord, som basis for din SEO, er det oplagt at bruge flere andre betydninger af ordet, og beskrive det på andre måder, for at skabe endnu mere konsistens i dine tekster.

For nogle år siden var det ok bare at have en liste af ting man gerne ville sælge på nettet, men i dag har søgemaskinerne efterhånden flyttet fokus fra de enkelte ord til at der nu analyseres på sammenhænge i meget højere grad. Det betyder for dig at dine produkter bliver meget mere synlige i søgemaskinen når du laver beskrivelser rundt om dem.

SEO kan i sammenhæng med for eksempel Facebook-sider skabe en solid og meget billig markedsføring til en mindre webshop, og det koster ikke vanvittig meget tid hvis man har en god strategi på plads, og forstår de basale mekanikker i arbejdet med søgemaskiner og sociale medier.